Vores historie

Frej Revision er et statsautoriseret revisionsaktieselskab, der er etableret i 2012.

Selskabet havde fra starten mere end 300 kunder. Medarbejderne har mange års erfaring med revision og rådgivning af virksomheder inden for mange forskellige brancher.

Personlig virksomhed - hvilken beskatningsform skal jeg vælge?

06. Maj 2011

Virksomhedens resultat beskattes som hovedregel efter personskattelovens (PSL) almindelige regler, men med henblik på at muliggøre fuld fradragsværdi for renteudgifterne samt muliggøre en skatteudskydelse / optimering, kan du vælge alternativt at anvende virksomhedsordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen

Fradrag for renteudgifter

Ved beskatning efter PSL beskattes virksomhedens overskud før renter som personlig indkomst, og dermed med op til 56,2 %. Renteudgifterne kan derimod kun fradrages i kapitalindkomsten, dvs. med en fradragsværdi på 34,1 %. Fradragsværdien er dog ca. 45,5 %, i det omfang, virksomhedens ejer har positiv kapitalindkomst, der indgår i topskattegrundlaget.

Ved beskatning efter KAO overføres et kapitalafkast på beregnet på grundlag af virksomhedens aktiver fra kapitalindkomsten til den personlige indkomst. Hvis kapitalafkastsatsen overstiger virksomhedens rente, vil det være muligt at beregne og overføre et kapitalafkast, der overstiger virksomhedens renteudgifter.

I VSO beskattes hele overskuddet – inkl. renteudgifter – som personlig indkomst og der opnås derfor fuld fradragsret for renteudgifterne. Herudover opnås en lempelig beskatning af den del af overskuddet, der svarer til en forrentning af egenkapitalen, idet dette overskud beskattes som kapitalindkomst.

Opsparing i virksomheden og udjævning af indkomst

Efter PSL beskattes overskud i indkomståret, uanset hvor meget, ejeren hæver til privat forbrug.

Ved anvendelse af VSO er det muligt at udskyde beskatningen, idet alene overskud, der hæves til privat forbrug beskattes hos ejeren. Ikke hævet overskud beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 %, og der sker først beskatning hos ejeren, når overskuddet hæves til privat forbrug. Til gengæld vil der ske fuld beskatning, når overskuddet senere hæves. Hvis marginalskatten er den samme på i opsparingsåret og det år, hvor overskuddet hæves, opnås en likviditets- og rentemæssig fordel, idet den udskudte skat ikke skal forrentes. Jo senere hævningen sker, jo større vil den økonomiske fordel være. Hvis det opsparede overskud ville have været indgået i topskattegrundlaget i opsparingsåret, og hæves på et tidspunkt, hvor topskattegrænsen ikke overskrides, vil der kunne opnås en yderligere besparelse.

I kapitalafkastordningen kan der foretages en henlæggelse til konjunkturudligning på op til 25 % af overskuddet i virksomheden før renter. Der skal i henlæggelsesåret betales en foreløbig konjunkturudligningsskat på 25 %. De resterende 75 % skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut. Henlæggelsen beskattes ved senere hævning, dog senest efter 10 år. Kravene til binding og hævning senest efter 10 år har betydet, at konjunkturudligningsordningen sjældent benyttes.

Underskud

Uanset valg af ordning, kan underskud modregnes i ejerens øvrige indkomster og overføres til ægtefællen. Også her vil VSO ofte være fordelagtig, idet renteudgifterne vil kunne modregnes i anden personlig indkomst og dermed opnå fuld fradragsværdi. Resterende underskud kan fremføres til modregning i senere års overskud.

Hvis VSO anvendes, og der har været opsparet overskud i tidligere år, modregnes årets underskud i det opsparede overskud og den skattepligtige får udbetalt den foreløbigt betalte virksomhedsskat.

Hvilken ordning er mest fordelagtig?

Den skattepligtige kan frit vælge mellem de 3 ordninger for det enkelte indkomstår. Hvis der tidligere er opsparet overskud i virksomhedsordningen, vil valg af PSL eller KAO dog medføre, at det opsparede overskud skal beskattes. Valget skal tilkendegives ved aflevering af selvangivelsen.

Anvendelse af VSO forudsætteren regnskabsmæssig adskillelse mellem den erhvervsdrivendes private økonomi og virksomhedens økonomi. Der skal således udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden og af hensyn til registreringen af transaktioner mellem virksomheden og privatøkonomien skal den skattepligtige holde styr på en række konti. VSO er således administrativt tungere end de to øvrige ordninger og kræver som regel assistance fra en revisor. De skattemæssige besparelser, der opnås ved anvendelse af VSO, skal derfor kunne finansiere de yderligere udgifter, der må påregnes ved anvendelse af ordningen.

Hvis virksomhedens har væsentlige nettorenteudgifter, bør KAO eller VSO normalt vælges. VSO vil altid medføre fuld fradragsværdi for renteudgifterne. Hvis den rente, som virksomheden betaler på sin gæld, er større end kapitalafkastsatsen vil der ikke opnås fuld rentefradragsværdi ved anvendelse af KAO. Omvendt vil KAO kunne give en højere rentefradragsværdi, hvis renten er lavere end kapitalafkastsatsen.

Hvis der ønskes en konsolidering i virksomheden eller virksomheden har svingende indkomster, bør VSO normalt vælges. Den lavere beskatning ved opsparing i virksomheden vil forbedre virksomhedens muligheder for at investere i en udvikling af virksomheden eller øge virksomhedens afdragsmuligheder.

PSL vil normalt kun være relevant, hvis den personlige indkomst ligger stabilt under topskattegrænsen, renteudgifterne er beskedne og der ikke kan beregnes et væsentligt kapitalafkast efter KAO eller VSO.

Valget af beskatningsform vil bero på en konkret beregning, der ikke blot tager hensyn til den skattepligtiges og ægtefællens samlede indkomstforhold, men også tager hensyn til forventede fremtidige indkomster, privatforbrug, ejerens alder og ønsker til pensionsopsparing, m.v.